Information om babyfotografering.

Generelt: Babysvømning er en dejlig og udviklende aktivitet, der giver en intens oplevelse mellem barn og forældre.
Fotograferingen sker selvfølgelig helt på barnets præmisser, og det skal ubetinget være en god oplevelse for alle parter. Man kan ikke tvinge et barn til at se glad ud, slet ikke under vandet. Det er derfor vigtig, at man skaber en rolig og tryg atmosfære under fotograferingen.

.
Fotograferingen: Der er flere motiver og fotosituationer vi kan foreslå:
Et nærbillede hvor barnet holdes og støttes under vandet.
Hvis du selv har lyst til at få hovedet under vand, kan vi fotografere dig
under vandet med dit barn.
Et billede hvor barnet svømmer frit på egen hånd (forældrene står
selvfølgelig kun et skridt derfra og giver kun slip i få sekunder)
Større børn kan springe fra kanten, eller lave andre krumspring.
Har du selv nogle sjove ideer til situationer eller påklædning,
(nissehue mm) må du bare sige til.
Normalt går fotograferingen gnidningsfrit, men som alle forældre ved, kan barnets dagsform svinge, så fortvivl ikke hvis dit barn er ked af det og ikke vil samarbejde.
Tag en lille pause med en beroligende snak, mens næste model kommer til, og
prøv så igen.
Skulle det ikke virke, planlægger vi som oftest en omfotograferingsdag, og så
prøver vi da bare igen en anden dag.
Normalt kan vi lave 2-3 dyk med barnet af 4-5 sekunders varighed. På den korte tid skal vi prøve at fange barnet i en spændende og unik position under vandet.
Meget kan dog spolere et godt billede; barnet vender ryggen til, stikker hånden op foran ansigtet, eller måske kommer forældrenes frelsende hænder ind foran objektiv eller flash.
På grund af det begrænsede antal forsøg vi kan lave, kan der være situationer,
hvor der ikke kommer et superskud i kassen. Heldigvis har vi så en eventuel
omfotograferingsdag i baghånden.

Babysvømning foto