High speed fotografering (lynfrysning) af flyvende sommerfugle.

 

Mål: at kunne fotografere flyvende sommerfugle, og få skarpe veleksponerede billeder, der kan dokumentere alle vingeslagenes faser.

For at kunne nå dette mål er der en lang række tekniske problemer, der skal løses. Derudover er der biologiske/adfærdsmæssige faktorer der skal tages højde for.

Et par af problemstillingerne.

– Sommerfuglen skal passere forbi kameraet i  en defineret afstand +/- 5 mm

Autofokus kan ikke nå at reagere, så manuel fokus på det valgt fokusplan. 

– Automatisk udløsning af kameraet nødvendigt.

En sensor af passende art, der registrerer forbi-flyvningen og initierer optagelsen, skal indgå.

– Udløserforsinkelse på kameraet.

Fra udløseren på kameraet bliver aktiveret, til billede bliver taget er der en forsinkelse    på ca 1/10 sek. På den tid når sommerfugle at flyve ca. 3 kropslængder og nå ud af fokusplanet. 

– Der skal bruges lys, masser af lys.

På grund af ønsket om at lynfryse alle bevægelser kræves hurtige lukkertider eller ultrakorte belysnings glimt. 

At få sommerfuglen til at flyve forbi kameraet i den ønskede afstand, var den helt store opgave.

For at løse den opgave måtte jeg først definere min optagemetode. 

For at eliminere problemer med kameraets udløserforsinkelse med mere, valgte jeg at holde kameraets lukker åben (bulp, “B”) og aktivere mine flash ved forbiflyvningen.  Aktiveringen skete ved, at en laserstråle blev brudt af sommerfuglen. Ved brydning af strålen blev flashene fyret øjeblikkelig helt uden målbar forsinkelse.

Jeg brugt 2 flash, en til modlys og en til opblødning.  Jeg indstillede dem på manuelt og med en belysningsreduktion på 1/128.  Det gav et belysningsglimt på ca 1/13.000 sek. Rigeligt til at fryse enhver bevægelse. Disse hurtige glimt er meget svage, så jeg rykkede flashene så tæt på motivet som muligt, ca 50 cm.

For at kunne holde kameraets lukker åben, indtil det passer sommerfuglen at flyve forbi, kræves at lokalet er bulder mørkt. Men ak, en dagsommerfugl flyver jo ikke i mørke.

Ny opgave der skulle løses, igen relateret til sommerfuglens adfærd.

 

Flyvende sommerfugle i mørke !

Styring af sommerfuglens position og flyveretning.

Til det formål byggede jeg en stor lystæt kasse placeret foran kamera, flash, laser mm . I gavlen på kassen var et hul af passende størrelse. Foran hullet var den vertikal laserstråle med sensor. Når sommerfuglen fløj ud af hullet, ville den bryde strålen og fyre flashene, det var i hvert fald planen.

I kassen var placeret et Manfrotto/Lykos led lys med dagslys farvetemperatur (5600K)

Ved hjælp af min Iphone kunne jeg styre lysintensiteten på  Manfrotto lyset, og på den måde regulere aktivitetsniveauet på sommerfuglene i kassen.

Men et stort problem stod tilbage, hvordan får jeg en sommerfugl til at flyve ud af et hul, hvor der er bulder mørkt udenfor.

Løsningen lå i en black light pære. Det er en pære der udsender sort lys, nemlig Ultra Violet lys.

For sommerfuglen er det rent solskin, der får blomster til at lyse som fyrtårne.

For os mennesker er det utroligt svagt, og det registreres næsten ikke af kameraets sensor, specielt ikke hvis man har UV-filter på objektivet.

Styring af kamera og flash.
Styringen foregik ved hjælp af 2 separate systemer. Flashene blev styret af laseren og et radiostyret system, der sendt affyringssignal til flashene.

Senere i processen ville jeg også forsøge at lade flashene fyre en sekvens på 5 skud med 1/12 sek. i mellem skuddene. Det ville måske give nogle billeder med flere vingepositioner på samme optagelse.

Kameraet blev styret af en PocketWizzard, der kontinuerligt tog billeder med en lukkertid på 4 sek.
En lukkertid der ikke gav for meget sensorstøj.

 

Nu var alt klart, og med et autoriseret sommerfuglenet gik jagten i gang.

Nænsomt blev de indfangede sommerfugle lempet over i kassen, dørene lukket, al unødig belysning slukket, kameraet og flashen armeret. Lågen foran hullet i kassen blev åbnet, og fotografen stod i ulidelig spænding og ventede på, at en sommerfugl skulle vise sig i hullet og flyve mod UV lyset.

Og minsandten, der kom den til syne i hulet, i et skarpt drej flyver den ud i mørket, elegant undviger den laserstrålen. Det sker igen og igen, men endelig, smak der sad den. Velbelyst, lynfrosset, lige i skabet, det giver fotografen en helt særlig fornemmelse i maven, og et smil der sidder resten af dagen.

 

Resultat.

Projektet stod på i 8 dage. Jeg tog ca 4000 billeder med et brugbart resultat på ca 30 stk.

Per Finn Nielsen
Naturfotograf.

vision@it.dk